Vi har alle hår på kroppen – herunder på ryggen. Særligt for mænd kan det være et problem med hårvækst på ryggen, og faktisk er cirka hver tredje mand generet af uønskede hår på ryggen.
For kvinder kan uønsket hårvækst på ryggen naturligvis også være et problem. Her er problemet dog langt mindre udbredt, end det er hos mændene.
I dette skriv kigger vi nærmere på, hvordan du kan slippe af med hår på ryggen. Vi stiller skarpt på en række forskellige metoder til at fjerne kropsbehåring, så du kan blive klogere på, hvilken løsning der er den bedste for dig.
God læselyst – og god hårfjerning!
Hvilke former for ryghårfjerning findes der?
Hårfjerning på ryggen er et større projekt end for eksempel barbering i ansigtet eller under armene. Rent praktisk er det betydeligt sværere at fjerne hår på ryggen end på mange andre områder af kroppen. Derfor kræver hårfjerning på ryggen ofte assistance samt brug af særlige redskaber.
Du kan fjerne hår på ryggen på samme måde som de fleste andre steder på kroppen. Det vil sige, at du kan bruge for eksempel en skraber, hårfjerningscreme, epilator, voks eller laser, når hårene på ryggen skal fjernes.
Nedenfor gennemgår vi tre af disse hårfjerningsmetoder, så du kan blive klogere på deres fordele og ulemper.
Hårfjerning på ryggen med skraber
Skraberen er fortsat et af de foretrukne hjælpemidler til at fjerne uønsket kropsbehåring. Det skyldes sandsynligvis, at det er en nem og ligetil metode at komme i gang med. Samtidig er det en billig løsning, hvilket naturligvis også taler til skraberens fordel.
At fjerne hår på ryggen med en skraber lyder måske umiddelbart som lidt af et projekt – og ikke mindst et projekt, der kræver hjælp fra andre. Det behøver dog ikke at være tilfældet. I dag findes der flere forskellige skrabere, der gør det muligt at fjerne hår på ryggen helt uden assistance.
Ved hjælp af en slags forlænger med et håndtag til din skraber kan du selv nå om på ryggen og fjerne hårene. En sådan anordning koster ikke alverden, og når du først har den samt et produkt, der sikrer, at skraberen glider let, er du klar til at gå i gang.
Når du bruger en skraber, er der altid en risiko for at skære dig. Det gælder naturligvis også, hvis du fjerner hår på ryggen med en skraber. Særligt de første gange kan det være en udfordring at få en jævn og præcis barbering, så det kan være en god idé at afsætte ekstra tid til at vænne sig til metoden.
Når du fjerner hår på ryggen med en skraber, skæres hårstråene over ved hudoverfladen. Når de vokser ud igen, vil du kunne mærke den skarpe kant, hvor de er blevet skåret over. Det betyder kort sagt, at du kan få hårde, stikkende stubbe på ryggen. Hvis du vil undgå, at din rygbehåring bliver generende, skal du derfor sørge for jævnligt at finde skraberen frem – præcis som ved hårfjerning med en skraber andre steder på kroppen.
Hvor ofte det er nødvendigt at fjerne hår på ryggen afhænger af den enkelte person. Som regel er hårene helt udvoksede igen efter 1-2 uger, men allerede efter et par dage vil de begynde at vokse ud.
Fordele ved skraberen:
- Hårfjerningsmetoden er nem at komme i gang med.
- Det er billigt at fjerne hår på ryggen med en skraber.
- Du kan hurtigt klare hårfjerningen, når det passer dig.
Ulemper ved skraberen:
- Du kan risikere at skære dig.
- Din rygbehåring vokser (relativt) hurtigt ud igen.
- Du kan få grove stubbe på ryggen, når hårene vokser ud.
Permanent hårfjerning på ryggen
Hvis du som mand er meget generet af hår på ryggen, kan du overveje, om permanent hårfjerning er noget for dig. Så slipper du for at bekymre dig om kropsbehåring på ryggen fremover. Permanent hårfjerning på ryggen foregår med laser, der ødelægger hårsækkene og derfor giver et langvarigt resultat.
Selvom hårfjerning med laser på ryggen ofte omtales som en permanent metode, er dette en smule misvisende. Der kan nemlig være behov for opfølgende behandlinger en gang imellem. Dog holder resultatet med denne metode som regel i flere år, hvilket gør det til den mest langtidsholdbare løsning, du kan opnå.
Permanent hårfjerning på ryggen hos mænd kræver typisk mellem fire og otte behandlinger. Kropshår udskiftes jævnligt på naturlig vis, og for at laserbehandlingen kan virke, skal hårene være i deres vækstfase.
For at kunne fjerne hår på ryggen med laser kræver det desuden, at du har mørkere hår. Laserbehandling fungerer ganske enkelt ikke på lyse hår, og på røde hår har metoden typisk kun en begrænset effekt. Det bedste resultat opnås, hvis du har mørke hår på lys hud, og det kan derfor være en fordel at få behandlingen om vinteren, hvor huden som regel er lysere.
Hårfjerning med laser er ikke helt smertefrit. De fleste beskriver dog, at det ikke gør decideret ondt, men snarere føles let ubehageligt.
Til gengæld kan behandlingen gøre ondt i pengepungen. For at få fjernet hårene på ryggen med laser kræver det, at du opsøger en professionel, hvilket kan være en dyr fornøjelse. Hvis du er meget generet af hår på ryggen og ønsker en virkelig langtidsholdbar løsning, kan laserhårfjerning sagtens være værd at overveje – men du skal være klar på, at det er en investering.
Fordele ved permanent hårfjerning med laser:
- Du får et langtidsholdbart resultat – typisk holder det i flere år.
- Det gør ikke decideret ondt at fjerne hår på ryggen på denne måde, men er derimod blot lidt ubehageligt.
Ulemper ved permanent hårfjerning med laser:
- Denne hårfjerningsmetode er en dyrere løsning.
- Resultatet afhænger af, hvor mørke hårene på din ryg er.
Voks til hårfjerning på ryggen
Ønsker du ikke at bruge mange penge på ryghårfjerning med laserbehandlinger, og vil du samtidig undgå at skulle finde skraberen frem jævnligt? Så kan du overveje voks til hårfjerning på ryggen.
Med voks opnår du et langtidsholdbart resultat, og hvis du vokser jævnligt, vil du med tiden opleve, at dine hår bliver tyndere og blødere – samt at der bliver færre af dem. Hårfjerning med voks på ryggen holder typisk i op til halvanden måned, hvilket betyder langt mindre vedligeholdelse end ved brug af en skraber.
Hos Pearlwax har vi udviklet en særligt skånsom voks til hjemmebehandling, som naturligvis også kan benyttes til hårfjerning på ryggen af mænd, ligesom den kan bruges til hårfjerning på skuldre. Voksen er udviklet, så den ikke klistrer fast til huden, men udelukkende til hårstråene. Det betyder, at du får en skånsom behandling, når du bruger vores voks.
Vores perlevoks sætter sig fast omkring hårstråene, og når du trækker voksen af igen, hives hårene ud med roden. De vokser naturligvis ud igen, men det tager væsentligt længere tid, end hvis du havde skåret dem over ved hudoverfladen – som det er tilfældet, hvis du bruger en skraber.
Voksen fra Pearlwax er udviklet til hjemmebrug, så du slipper for at opsøge professionel hjælp til din voksbehandling. Da ryggen dog er et område, du ikke selv kan nå, har du stadig brug for assistance, når du skal fjerne hår med voks. Bed for eksempel din kæreste eller en god ven om hjælp, så du opnår et ensartet og flot resultat.
De første par gange, du – eller I – voksbehandler din ryg, skal du forvente, at det tager lidt tid. Det kræver lidt øvelse at få teknikken på plads, men så snart du har prøvet det nogle gange, vil du hurtigt og nemt kunne fjerne ryghår derhjemme med vores perlevoks. Jo flere gange du får fjernet hårene på ryggen, desto mindre smertefuld bliver metoden også. Man kan ikke komme uden om, at det gør en smule ondt at hive kropshår ud med roden, men jo oftere du gør det, desto mindre ubehageligt føles det. Det skyldes, at hårene – som nævnt tidligere – bliver blødere og tyndere, og at der generelt vokser færre hår ud.
Hårfjerning på ryggen for mænd er en billig løsning med Pearlwax. Hvor det kan være en dyr fornøjelse at få laserbehandlet hårstråene, koster det ikke alverden at bruge vores voks. Da du selv kan udføre behandlingen derhjemme, er denne metode også væsentligt billigere end at gå til en professionel for at få voksbehandlet din ryg.
Fordele ved voks til hårfjerning på ryggen:
- Du får et resultat, der holder i op til halvanden måned.
- Hårfjerningen på ryggen er billigt klaret, hvis du vokser derhjemme.
- Med et startkit fra Pearlwax er du i en fart godt i gang med at vokse din ryg.
Ulemper ved voks til hårfjerning på ryggen:
- Det kan kræve lidt tilvænning at få taget på denne hårfjerningsmetode.
- Det er ikke helt smertefrit at voksbehandle – dog gør det mindre og mindre ondt, jo flere gange du har vokset din ryg.
Ja tak, lad mig se Pearlwax' produkter!
Hvilken type hårfjerning skal jeg vælge?
Om du skal vælge den første, anden eller tredje løsning – eller en helt fjerde – afhænger af dine personlige præferencer. Det kommer an på, hvor ofte du ønsker at fjerne hår på ryggen, samt hvor mange penge du vil bruge på projektet. Derudover kan farven på dine kropshår afgøre, om for eksempel hårfjerning med laser på ryggen overhovedet er en mulighed for dig.
Det er nemt at komme i gang med ryghårfjerning med en skraber, og hvis du bruger en skraber, der er særligt udviklet til hårfjerning på ryggen, kan du klare behandlingen selv. Du skal blot bruge en skraber samt barbergel eller -skum for at komme godt i gang.
Når du bruger en skraber, skæres hårene over ved hudoverfladen, hvilket betyder, at de vokser relativt hurtigt ud igen. De får en grov kant, som ofte kan mærkes tydeligt. Hvis du vil holde ryggen hårfri, skal du derfor jævnligt finde skraberen frem.
Ønsker du et permanent resultat, kan du overveje laserhårfjerning på ryggen. Det er en dyrere løsning, der kræver flere behandlinger, men til gengæld holder resultatet ofte i flere år. For at denne metode kan fungere, kræver det, at du har mørke hår på ryggen – og jo lysere hud du har, desto bedre bliver resultatet.
Ønsker du et langvarigt resultat, men uden at bruge penge på laserbehandling? Så kan du overveje voks til hårfjerning på ryggen. Med vores Pearlwax får du et resultat, der holder i op til halvanden måned, og du kan udføre behandlingen derhjemme – dog helst med assistance. Du kan læse mere om, hvordan du opnår det bedste resultat med hårfjerning på ryggen med voks i dette blogindlæg.